Øgede magtbeføjelser til lærerne vil ikke skabe mere ro og orden i folkeskolen. Tværtimod vil det resultere i flere problemer, og i værste fald koste liv. Det mener psykolog Bo Hejlskov Elvén.
At bruge mere fysisk magt mod børn i folkeskolen er en ”amatør-metode”. Den slags, voksne tyr til, når de er magtesløse. Det mener Bo Hejlskov Elvén.
At den erfarne psykolog, forsker og underviser er alt andet end imponeret over lovforslaget, der skal bringe ro og orden tilbage i klasseværelset i folkeskolen, står hurtigt klart for Salamancas journalist Michael Nørrelund.
Da Bo Hejlskov Elvén lader sig interviewe til ”Salamanca podcast”, er han i Aalborg, hvor han skal undervise cirka 350 lærere, pædagoger og ledere i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Psykologen er kendt af mange for at praktisere – og undervise fagpersonale i – metoden ”Low Arousal”. Det er en anerkendt pædagogisk tilgang og metode til konflikthåndtering, der fokuserer på at nedtrappe og forebygge udadreagerende adfærd hos mennesker, der har mistet kontrollen over sig selv.
”Når jeg hører om de problemer, der er i folkeskolen, så tænker jeg, at én af årsagerne til uroen i klasseværelset, er, at lærerne ikke har de metoder, der skal til, for at lykkes i deres arbejde. Altså metoder til at skabe ro”, siger han.
Men dét, som mange taler om lige nu, er, at folkeskolen har lidt et autoritetstab. Er det ikke helt urimeligt, at de få urolige børn skal ødelægge det for de mange, fordi lærerne ikke kan få ørenlyd?
”Men lærerne skal jo ikke have metoder, der gør børnene bange for de voksne, og som resulterer i, at børnene vil klare sig dårligere i livet. Det skal være greb, der faktisk får børnene til at lytte”, forklarer Bo Hejlskov Elvén, som samtidig peger på, at autoritet er noget, man får, og ikke noget, man tager.
Stik imod al forskning
Et af de helt store problemer med regeringens lovforslag, er, at det går stik imod den solide forskning, som har været tilgængelig i mange år, forklarer han.
”Negative konsekvenser og straf af elever øger kriminaliteten i samfundet”, lyder det, inden han uddyber:
”Der er forsket i massevis i det her. Autoritære metoder i skolen øger kriminaliteten. Det har vi vidst i 150 år. Punktum”, siger Bo Hejlskov Elvén.
Brager sammen med inklusionen
At regeringens udspil, hvis det vedtages, vil ramme børn med funktionsnedsættelser som autisme og ADHD særligt hårdt, er også en pointe, som Bo Hejlskov Elvén dvæler ved.
I debatten har undervisningsministeren ofte henvist til et eksempel, hvor en elev skriger så voldsomt under morgensangen på skolen, at barnet ødelægger det for alle de andre elever.
I den situation skal det være muligt for en lærer at trække barnet ud fra morgensangen, uden at frygte en fyreseddel, lyder det fra Regeringen.
Fysisk magt må i dag kun anvendes i situationer, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre. Men hvis det nye lovforslag vedtages, vil man netop kunne gribe fysisk ind, når børn for eksempel forstyrrer undervisningen eller ødelægger ting. Se mere om lovforslaget her.
Kræver udredning – ikke magt
Men børn med funktionsnedsættelser kunne netop finde på at reagere på den måde i situationer, hvor de overvældes af indtryk. Faktisk er netop en tradition som morgensang en utroligt udfordrende situation for mange børn med autisme og ADHD, også dem, der ikke er udredt.
”Det er netop den slags adfærd – et barn der skriger vildt og uhæmmet i situationer, hvor det føler sig presset – der får os til at sende en henvisning til børne- og ungepsykiatrien. Det handler ikke om et dårligt opdraget barn. Det er en funktionsnedsættelse. ”
Bo Hejlskov Elvén frygter altså, at flere magtbeføjelser i høj grad vil blive brugt imod de børn og unge, der for eksempel har autisme og ADHD, og som samfundet ønsker inkluderet i højere grad i de almene skoletilbud. En bevægelse, der er i gang i et stort antal kommuner i Danmark.
”Vi kunne ikke finde på at sige, at på de rigtig tunge skoler (specialskoler red.), skulle lærerne have mulighed for at trække et barn med handicap ud ad sin kørestol, fordi barnet skriger under morgensangen. Det ville være umenneskeligt, og det er vi forhåbentlig enige om”, siger han med indignation i stemmen.
Magtanvendelser koster liv
Og så er der især én pointe, som han mener, at mange helt overser i debatten.
”Det er som om, at Mattias Tesfaye har en forestilling om, at man bare kan lægge en hånd på skulderen af barnet, der skriger til morgensangen, og føre det ud”, siger han, inden han uddyber:
”Det er ikke dét, der kommer til at ske. For barnet vil jo sige ”nej tak” til at blive trukket med i armen. Det vil gøre modstand, især hvis det er et barn med særlige behov, som er godt ”oppe i omdrejninger”, forklarer han, og uddyber:
”Så vil situationen udvikle sig til en regulær magtanvendelse, hvor barnet vil blive fastholdt af en lærer – måske lagt ned på gulvet – imens alle de andre elever kigger på”.
Det vil få negative konsekvenser for alle, barnet, det går ud over, læreren, der skal udføre magtanvendelsen og de mange elever, der bliver ufrivillige vidner til det, argumenterer psykologen med mange års erfaring i det specialiserede socialområde.
Lille pige brækkede ryggen
Om nogen har Bo Hejlskov Elvén beskæftiget sig intenst med netop magtanvendelser, undervist i dem, og skrevet om dem i sine bøger. For de er en del af ”værktøjskassen” på for eksempel landets bosteder for mennesker med funktionsnedsættelser. Og anvendelse af fysisk magt skal man gå meget langt for at undgå, mener psykologen.
”Jeg har sagt det her i 25 år; at der er børn, der dør i magtanvendelser”, siger han.
En lille pige brækkede ryggen tre steder i en magtanvendelse og sidder i dag i kørestol – Bo Hejlskov Elvén har efterfølgende superviseret personalegruppen, som udførte den fatale magtanvendelse, fortæller han.
En anden personalegruppe, som psykologen har superviseret, har, ifølge ham, taget livet af to personer i magtanvendelser – en i 2008 og en i 2010. Et opkald til Bo Hejlskov Elvén satte gang i et årelangt supervisionsforløb.
Magtanvendelser er komplekse, og man skal vide, hvad man laver, præcis ligesom vi heller ikke sender politibetjente på gaden, der ikke er ordentligt uddannet i at bruge fysisk magt mod andre, forklarer han.
Personalet kan for eksempel komme til at undervurdere, at en person, der er meget ”oppe at køre”, har et højt iltforbrug, forklarer han.
Hvis de så lægges fladt ned på maven, så opstår der iltmangel, og det kan i de alvorligste tilfælde føre til, at personen dør inden for 24 timer af iltmangel i lever og nyre.
”Den slags dødsfald har vi cirka hvert andet år på specialområdet for voksne”, siger han, inden han med eftertryk kommer med en advarsel:
”Det er den her dør, vi vil åbne ind til folkeskolen. Det er det her vi vil lukke ind. Det vil vi jo ikke.”
Svarer til vold
Flere gange undervejs i interviewet med Bo Hejlskov Elven, bruger han udtrykket ”vold”.
”Øgede magtbeføjelser vil resultere i vold mod børn”, er hans påstand. Det får på et tidspunkt i interviewet Michael Nørrelund til at stille et undrende spørgsmål:
”Hvorfor taler du om vold? Jeg hører ikke, at Mattias Tesfaye opfordrer til vold”?
”At trække et barn ud fra morgensang mod dets vilje er vold. For barnet går ikke bare med, det gør modstand, og så bliver det til vold. Hvad skulle det ellers være?”.
Salamanca medier har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra undervisningsministeren. Han henviste til børne- og skoleordfører, Sara Emil Baaring, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.
Lyt til hele podcast-interviewet med Bo Hejlskov Elvén her: